Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester
Info til nye medlemmer

 

Information til nye medlemmer:

 

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester er en forening under Lyngby-Taarbæk Kommune.

 

Tid og sted: Orkesteret holder prøve hver mandag aften fra 19-22.

 

Sædvanligvis foregår prøverne i

Lyngby Kulturhus, Kuhlausalen

Klampenborgvej 215B

2800 Kgs. Lyngby

 

Til prøver der foregår i Kulturhuset behøver man ikke at medbringe nodestativ. Til prøver andetsteds skal nodestativ medbringes.

 

Prøveforløb og koncerter: Orkesteret gennemfører sædvanligvis 3-4 projekter årligt med 2-3 koncerter i slutningen af hvert projekt. Fra slutningen af juni til 3. uge af august holder orkesteret sommerferie.

Koncerterne foregår næsten altid i Københavnsområdet, og vi tilstræber at i hvert fald én af dem foregår om mandagen, hvor vi alligevel har prøve. Koncertsteder og prøveforløb annonceres tidligst muligt via vores hjemmeside, www.LTSO.dk.

 

Vi arbejder med skiftende dirigenter.

 

Vi tilstræber at gennemføre en orkesterrejse ca. hvert 3. år; de seneste gange i skolernes efterårsferie.

 

Medlemskab og kontingent: Når du er medlem af orkesteret forventer vi, at du kommer til alle prøver og deltager i alle projekter. Hvis du undtagelsesvis er forhindret i at deltage i et prøveforløb skal du forsøge selv at finde en assistent og i øvrigt give bestyrelsen besked hurtigst muligt. Bliver du forhindret i at deltage i en prøve meldes afbud til afbud@ltso.dk samt til din gruppeleder.

 

Kontingentet for at være medlem af foreningen Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester er i øjeblikket kr 600/år; studerende betaler dog 400 kr. Kontingentopkrævningen sker en gang årligt via vores kasserer.

 

Foreningen Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester holder ordinær generalforsamling en gang årligt; sædvanligvis en mandag aften i løbet af efteråret.

 



Website af Elementum